Prodan er underleverandør til mange store inden – og udenlandske industrivirksomheder. Derfor var besøget også givtigt for den nye udenrigsminister, da handel og eksport også varetages i Kristian Jensens ministerium.
Det var det lokale folketingsmedlem, Michael Aastrup Jensen, der havde inviteret Kristian Jensen til Randers.
”Eksport og samhandel med andre lande er afgørende for, at vi kan have et velfærdssamfund i Danmark. Derfor er det afgørende at vi skabe de bedst mulige rammer for vores virksomheder. Prodan er en af de virksomheder, som lever af eksport, derfor var det oplagt, at invitere udenrigsministeren på besøg her hos Prodan”, siger Michael Aastrup Jensen
Udover en rundvisning på Prodan fik Kristian Jensen en snak med de to direktører Freddi Jensen og Per Hastrup om de udfordringer, der er på handels – og eksportområdet.