Som det første sted i landet, får Regionshospitalet Randers i dag en fælles akutafdeling for både fysisk og psykisk syge. Formand for regionens psykiatriudvalg, Henrik Gottlieb siger at man med den fælles indgang kan koordinere tingene, og patienterne kan få den rigtige behandling fra starten. De øvrige fire akuthospitaler i Region Midtjylland arbejder også på at skabe en fælles indgang for alle patienter. Men først skal erfaringerne fra Randers samles og evalueres. Det sker blandt andet med et forskningsprojekt og med løbende evalueringer.