Tre kvinder åbner igen i år den store dør i Helligåndshuset til en udstilling med malerier, skulpturer og smykker. Åbningsdagene er fra torsdag 29.oktober til og med lørdag 31.oktober
 
Ulla Gammelgaard, Kirsten Byrge og Karen Flarup Nielsen udstiller igen dette efterår deres kunst ved en fælles udstilling næste weekend. Ulla Gammelgaard laver malerier, Kirsten Byrge, smykker og Karen Flarup Nielsen udformer stenskulpturer.
Ullas speciale er den originale måde, som hun spartler malerierne op på. Hun indfanger motiver med et koloristisk, levende og naturtro indtryk.
Med fantasi og opfindsomhed har Kirsten i flere år fremstillet både farverige og klassiske smykker
af ædelstene, sølv og forgyldt sølv.
Karen går på opdagelse i stenene og arbejder hen på, at lade dem bestemme udfaldet, Hun arbejder både i danske strand- og marksten, og i de blødere og ofte farverige afrikanske sten.