Der er stor bredde i Museum Østjyllands nye årbog. Her kan man både læse om storstensgrave ved Tustrup på Djursland og om Satankult på Anholt. Dyk ned i den fascinerende fortælling om det verdenskendte område med storstensgrave og kulthus ved Tustrup på Djursland, hvor man for over 5.000 år siden gennemførte ceremonier i tilknytning til de døde. Eller fordyb dig i historien om Satankulten, der havde sit udspring på Anholt i 1970’erne, og som i årene herefter satte sig mange spor, ikke mindst i det danske museumslandskab. På Museum Østjylland i Grenaa er der således fundet breve fra Satankultens ypperstepræst, dele af ægyptiske mumier og sågar en af Satans kindtænder!
 
Runesten og bagerstrid