Som vi kunne fortælle tidligere på ugen skal nogle kræftpatienter fra Randers og Favrskov Kommuner de kommende tre år behandles i Vestjylland og ikke som i dag på Aarhus Universitetshospital. Det drejer sig om patienter med kræft i prostata, urinveje og nyre. Regionen oplyser nu i en pressemeddelelse at ændringen årligt vil flytte cirka 1.750 ambulante behandlinger og 90 operationer til Hospitalsenheden Vest. Forslaget skal senere på måneden behandles i Regionsrådet.