En ny brugertilfredshedsundersøgelse af skolerne i Syddjurs Kommune viser en positiv udvikling. Undersøgelsen omfatter de 13 kommunale skoler samt Syddjurs Ungdomsskole og EUD10. Den samlede tilfredshed er gået fra 73 procent i 2013 til 77 procent i 2015. Både politisk og på skolerne vil man nu se nærmere på undersøgelsens resultater så man kan bruge svarene i det daglige kvalitetsarbejde.