En 54-årig mand blev i formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers, sigtet for flere tilfælde af vold og seksuelle overgreb mod en mindreårig. Ifølge sigtelsen er der tale om et familiemedlem. Den 54-årige blev anholdt i går formiddag. Anklagemyndigheden ville begære dørene lukkede ved grundlovsforhøret, og derfor kan politiet heller ikke give yderligere oplysninger i sagen.