Den 19-årige Thomas Stralner, der eftersøges efter at han forsvandt natten til lørdag, er muligvis set klokken 4.43 på Randers Havn. En videoovervågning fra Havnekontoret viser, at en person kravlede under en bom og gik ind på havneområdet. En hundepatrulje har siden undersøgt kajkanten på både den nordlige og den sydlige side, uden at finde spor af den 19-årige. Der foretages i dag eftersøgning i store dele af havneområdet med politihunde. Herudover foretages der afhøring af en række vidner, som har henvendt sig til politiet.