Kraftig hashlugt i en opgang sendte i aftes politiet på arbejde i Vestergrave i Randers. Da politifolkene kom til stedet, kunne de omgående bekræfte hashlugten, og derfor valgte man at foretage en ransagning på adressen. I den forbindelse fandt man mere end fire kilo hash og cirka 40 gram marihuana. Den 42-årige mand, der bor på stedet blev derfor anholdt og sigtet for salg af narkotika. Efter afhøring blev han løsladt, men han slipper ikke for en tur i retten.