Projektet henvender sig til unge lokale musikere og sangskrivere som ønsker at få styrket kreativiteten og deres kunstneriske udtryk.
Talent 016 søger bands eller solister, der ønsker at indgå i et talentudviklingsforløb der starter i slutningen af april og slutter i oktober.
Ansøgerne skal have ambitioner om at komme til at leve af at spille, udgive og skrive musik.
Deltagerne får muligheden for at arbejde sammen med producer/musiker Kent Olsen (Tina Dickow, Marie Frank, Kristine Blond, Nive Nielsen, Poul Krebs, Giant Sand, Isobel Campbell & Mark Lanegan m.fl.), der giver individuelle råd og kommer med inputs. Under forløbet vil bands/solister blive præsenteret for erfarne branchefolk, der også vil forholde sig til deres udtryk og materiale.
Som noget nyt indgår deltagere fra tidligere år også i Talent 016.
Projektet rundes af med en særlig koncert i Turbinen.