Norddjurs Kommune har i begyndelsen af 2016 oplevet en stigning i salget af byggegrunde. I løbet af det første kvartal i år er der solgt otte boliggrunde og to store erhvervsgrunde – til en samlet pris på godt 3,3 millioner kroner. Til sammenligning var det samlede grundsalg i hele 2015 på 1,2 millioner kroner. Halvdelen af de grunde, der er solgt i år, er beliggende i Grenåområdet, men også i de mindre byer i den vestlige del af kommunen er der øget gang i salget, blandt andet er der solgt to grunde i Allingåbro.