En 23-årig mand måtte i går eftermiddag køres til behandling på hospitalet efter et færdselsuheld på Ringvejen i Grenaa. Den 23-årige kørte på knallert ad Ringvejen mod nord, da en bil, ført af en 50-årig kvinde, der kørte i samme retning svingede til højre ind foran knallertkøreren. Herved blev han kastet over bilen, og ende i grøften på den modsatte side af vejen. På hospitalet blev det konstateret, at han havde pådraget sig en knækket knæskal samt en flænge ved en albue.