Der er mange overvægtige i Norddjurs Kommune. Derfor har Sundhedsskolen taget kampen op mod de mange kilo og søsat et nyt tilbud til voksne, der gerne vil tabe sig. Tilbuddet startede op i februar 2015, og i det første år er 136 voksne med overvægt startet i et forløb med gode resultater. På Sundhedsskolen i Norddjurs Kommune kan borgere gratis tilmelde sig et vægttabsforløb. Forløbet kan strække sig over 1-3 år afhængig af graden af overvægt, og hvor hurtigt vægttabet går. Af de, der stadig er i forløbet har 83 procent tabt sig.