En 48-årig kvinde er i grundlovsforhør i Randers i dag, efter knivvold i en usædvanlig voldssag.Kvinden blev i sit eget hjem på Hvide Hus Vej i Ebeltoft overrasket af en 68-årig mand. Han var trængt ind i hjemmet og fægtede med en kniv og råbte op. Kvinden blev bange og har forklaret at hun pacificerede den 68-årige med en havestol, oplyser Østjyllands Politi. Men noget må være eskaleret, for manden måtte indlægges på sygehuset, med skader efter knivstik i et lår og en hånd, oplyser politiet.Kvinden er sigtet for grov vold.