Gennem 40 år har Lions Gudenaa udgivet et julemærke med motiver fra Randers egnen.
I år er motivet Randers gamle Rådhus, og mærket udgives digitalt
 
Meget vand er løbet i Gudenåen siden det første julemærke for 40 år siden så dagens lys i 1976.
Det meste post er blevet digitalt, og anvendelsen af det traditionelle julemærke er dalende.
I år udgiver Lions Gudenaa derfor som noget nyt et digitalt julemærke, som kan bruges i mails
af virksomheder og af enkeltpersoner.
Flere hundrede virksomheder kontaktes i disse dage af Lions Gudenaa´s medlemmer med
opfordring til at tegne licens på julemærket og dermed fri anvendelse i virksomhedernes mails
op til jul.
Licensen til brug af det digitale julemærke koster kr. 500,- Med Lions digitale julemærke slår man tre fluer med et smæk: man støtter humanitært arbejde, man promoverer Randers via lokalt inspireret julemotiv og man medvirker til at sprede juleglæde
Overskuddet fra julemærkesalget går 100 procent til humanitære formål og til Julemærkehjemmene i Danmark.
I år uddeler Lions Club Randes Gudenaa ikke mindre end kr. 500.000 til humanitære og sociale
formål primært rettet mod børn og unge, handicappede, katastroferamte samt til udsatte og til
julehjælp.