Efter otte dage med Ebelfestival i Ebeltoft, kan arrangørerne se tilbage på en – vejret taget i betragtning – god uge.35.000 gæster besøgte festivalen, der i år blev holdt for niende gang. Det er ganske vist omkring 5.000 færre end der har været de seneste år, men det tilskrives det regnfulde vejr.Blandt årets nyskabelser har været Ebelfestivalens Håndværker Messe, hvor lokale virksomheder kunne give gæsterne en bred information om energirigtigt byggeri og renovering af bygninger.Arrangørerne er af den faste overbevisning, at næste års ti-års jubilæumsfestival nok skal bringe besøgstallet op på det vanlige niveau.