Der har været travlhed i Aarhus Lufthavn i årets første seks måneder.

Det viser de netop offentliggjorte trafiktal.

Lufthavnen havde 225.280 passagerer mod 183.025 i samme periode sidste år.

Det svarer til en stigning på 23,1 procent, skriver CHECK-IN.dk.

Dermed er Aarhus Lufthavn godt på vej mod de 500.000 årlige passagerer, der i første omgang er målet for indeværende år.

Og med den nuværende trafikudvikling ser det ud til, at 600.000 passagerer er inden for rækkevidde i 2019.