Dansk Folkeparti Randers er noget forundret og vrede over nogle fuldstændig groteske og for os ukristelige handlinger, som enkelte af vores kirker i kommunen udfører. 

I Sct. Clemens kirke har man indført såkaldte drop-in dåbsceremonier, hvilket betyder, at mennesker kan komme direkte ind fra gaden og blive døbt. 

Hvad er det for en uorden? En dåb er en hellig velovervejet ceremoni og ikke en tilfældig drop-in handling! 

Vi er meget forundret over at læse, at vore præster mener, at det er en stor succes, at min. 10 borgere har taget imod dette tilbud. Men hvad er det for nogle borgere, der lader sig døbe på en sådan måde? 

Dette må høre op! 

Jeg har derfor taget kontakt til Christian Langballe, Dansk Folkepartis kirkeordfører og næstformand i kirkeudvalget, i håb om at han vil hjælpe os med at tage denne sag videre i systemet, så vi kan få drop-in dåb stoppet. 

 

Nicolai Estrup 
Formand Dansk Folkeparti Randers