Den tidligere danske landsholdsmålmand Peter Schmeichel roser Randers FC.

Det er klubbens CSR-initiativ “Minipraktikanterne”, som UEFA i sidste uge offentliggjorde en film om, der har fået målmandslegenden til at reagere.

Efter at have set filmen skriver han på Twitter.

“Dette gør mig stolt over at være dansk. Godt gået Randers FC med at give disse drenge en chance”.

“Minipraktikanterne” indebærer, at elever med særlige udfordringer får mulighed for at komme i praktik hos Randers FC og udføre små arbejdsopgaver.