Om aftenen fredag 4. maj 1945 lød budskabet om Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt. Randers Kammerorkester markerer begivenhed denne dag
Orkestret spiller 4. maj kl. 16.00 koncert i Værkets Koncertsal med musik af fire komponister, der hver især levede et liv, hvor krigen fik betydning. Komponisterne er den tjekkiske Erwin Schulhoff, den danske Herman D. Koppel, den tyske Richard Strauss og den russiske Dimitrij Sjostakovitj. På scenen vil cand.mag. Christina Blangstrup Dahl fortælle historierne bag tonerne og kæde værkerne af de fire komponister sammen.
Liv og skæbne
Schulhoff, Koppel, Strauss og Sjostakovitj komponerede musik, der i indhold og udtryk er vidt forskellige. Fællesnævneren er anden verdenskrig, der på forskellige vis afgjorde komponisternes skæbne og livsholdning. Den jødiske Erwin Schulhoff deltog som soldat i første verdenskrig ved østfronten, hvilket fik en dramatisk betydning for den musik, han komponerede. I 1941 blev Schulhoff taget til fange af tyskerne, og efter et fængselsophold i Prag blev han overflyttet til koncertrationslejren i Wülzburg, hvor han døde af tuberkulose i 1942.
På koncertens program er Schulhoffs Concertino for fløjte, bratsch og kontrabas, som han komponerede med inspiration fra bl.a. den tjekkiske folkemusik, en russisk kærlighedssang og en slavisk dans. Samtidig hører man bag tonerne Schulhoffs nostalgiske vemod ved tanken om ungdomstiden i Prag.
Humor trods mørke tider
Da tyskerne i 1943 gik i aktion mod de danske jøder undgik Herman D. Koppel den samme skæbne som Schulhoffs takket være flugten til Sverige. Men selv om Koppel således reddede livet, fik krigen stor betydning for hans virksomhed som komponist. Det kommer bl.a. til udtryk i “Tre Davidssalmer” fra 1949, hvor Koppel i ord og toner udtrykker krigens brutalitet.
Sammen med gæstepianisten Emil Gryesten spiller Randers Kammerorkester Koppels Sekstet for klaver og blæserkvintet, som han komponerede under krigen. Trods de mørke tider er værket fuld af humor og en veloplagt leg med toner og rytmer, der går op i en højere velklingende enhed med en inspiration fra tidens jazz- og bluesmusik.
At balancere på et knivsæg
Som tysker og russer hørte Richard Strauss og Dimitrij Sjostakovitj under krigen til i hver sin lejr. De balancerede begge mellem henholdsvis det nazistiske regime og det kommunistiske styre på den ene side og ønsket om kunstnerisk frihed på den anden. I Tyskland forsøgte Strauss på samme tid at tilfredsstille nazisterne og tage hensyn til sin jødiske svigerdatter.
Strauss komponerede Capriccio for strygesekstet i 1942 som ouverture til operaen af samme navn. Værket er et eksempel på musik, der indeholder stor skønhed, selv om det er komponeret i en grusom tid.
