Sparekassen Kronjylland blev i aftes hædret som Danmarks bedste store arbejdsplads.

Bag hædren, der skete i Cirkusbygningen i København, står analyse- og konsulentvirksomheden Great Place to Work.

Sparekassen har 50 afdelinger, som betjener Sparekassen Kronjyllands mere end 165.000 kunder.

Pengeinstituttet har cirka 700 medarbejdere.

Bag kåringen ligger en langsigtet strategi med fokus på ikke mindst medarbejdertilfredshed, skriver Sparekassen Kronjylland i en pressemeddelelse