Den politianmeldte direktør i kornhandelsvirksomheden BMG i Randers, der tidligere på året krakkede pga. omfattende fusk med regnskabsbøgerne, fik frit spil til at svindle for omkring 70 mio. kr.

Sådan lyder det nu fra sagens kuratorer, skriver Landbrugsavisen.

For to uger siden blev revisoren i BMG stævnet af konkursboet med krav om 43 mio. kr. Nu varsler kuratorerne også en sag mod den tidligere bestyrelse.

Kuratorerne mener nemlig ikke, at bestyrelsen har kontrolleret den nu svindelanklagede, tidligere direktør og ejer Jens Møller Lund grundigt nok.