Flere virksomheder i Randers ansætter nu medarbejdere med lange videregående uddannelser.

Det viser erfaringer fra en karrieredag afholdt i Randers kort før jul.

Her mødtes næsten 250 studerende og nyuddannede med 30 virksomheder fra Randersegnen.

Virksomhederne var på udkig efter potentielle medarbejdere – især højtuddannede var i fokus.

Og flere af virksomhederne har nu ansat medarbejdere blandt de kandidater, de kom i kontakt med på Karrieredagen.

Dagen var blevet til i et samarbejde mellem Erhverv Randers, Jobcenter Erhverv og Erhvervsafdelingen i Randers Kommune.