To år efter hun spillede sin sidste kamp i Randers HK-trøjen, vender Gitte Andersen nu tilbage til klubben.

Det oplyser Randers HK i en meddelelse.

Med økonomi og spillertrup på plads er Randers HK klar til at opruste organisationen for at sætte mere fokus og struktur på det kommercielle arbejde, lyder det fra klubben. Og her kommer Gitte Andersen ind – hun er tilbage, men i en helt ny rolle som kommunikationschef.

Og dét vækker stor glæde i klubben:
– Gitte er indbegrebet af Randers HK. Gitte kender klubben, byen og gamet i håndboldverdenen,” lyder det fra HK-formand Henrik Schaar.