I Langå er dagplejerne stærkt utilfredse med deres arbejdsforhold under Corona-krisen.

Det fremgår af en mail til borgmester Torben Hansen.

I mailen skriver dagplejerne at de er dybt frustrerede og ikke føler sig anerkendt, set, hørt og ikke mindst forstået af forvaltningen, ledelsen og politikerne.

Det er blandt andet kravene til rengøring, mere overarbejde og ekstra Corona-udgifter, der frustrerer.

Og det i en sådan grad at en kollega har valgt at sige op, fremgår det af mailen. Sagen skal behandles i Randers Byråd på mandag.