I morgen mødes kommuner, arbejdsmarkedsråd og region for første gang til “Ungetopmøde” i Midtjylland.

Målet er klart: Hvordan får vi flere 16-29 årige i skole eller i job? I dag er mere end hver 10. i aldersgruppen nemlig hverken i job eller skole.

På Ungetopmøde 2021 kommer en række parter til at drøfte forslag til løsninger, og der bliver delt erfaringer. Særligt får mødet fokus på, hvor de unge selv ser potentialer.

I dag er ca. 35.000 16-29-årige i regionen ikke i gang med en uddannelse eller et job.