Kom og prøv kræfter med aktiviteter på vandet. Flere steder ved Gudenåen og Randers Fjord er der vandaktiviteter lørdag den 12. juni mellem kl. 13 og kl. 16

Foreningslivet er på vej tilbage og sommeren står for døren. Derfor inviterer Randers Kommune og nogle af de lokale foreninger til ”En dag på vandet”.

Der vil være mulighed for at prøve en lang række forskellige aktiviteter. Fælles for dem alle sammen er at de foregår på vandet. Alle er velkomne uanset niveau og erfaring.

Du har blandt andet mulighed for at prøve kræfter med:

  • Tur- og polokajak
  • Stand Up Paddle
  • Havkajak
  • Robåde
  • Ergometerroning

Der vil være instruktører og ledere fra lokale foreninger, som står klar til at guide dig i den aktivitet på vandet, som du synes er spændende. Instruktører og ledere står desuden klar til at svare på spørgsmål omkring hvordan man kommer nemmest i gang, hvilket udstyr der er nødvendigt og hvad lige netop deres forening kan tilbyde dig.

Her foregår aktiviteterne:

 

  • Fjordgade 20, 8930 Randers NØ
    v/ Randers Roklub og aktiviteter ved Kano- og kajakklubben Gudenå
  • Todbodgade 14, 8930 Randers NØ
    Randers Sejlklub
  • Justesens plæne, Tørvebryggen, 8900 Randers
    Vand aktiviteter med RgF. Stand Up Paddle.
    Åben vand svømning kl. 14.30
  • Mellerup Lystbådhavn
    Amtsvejen 153, 8930 Randers NØ
    Mellerup Havkajak
  • Mellerup Lystbådhavn
    Amtsvejen 170, 8930 Randers NØ
    SUP Randers