Randers Teater har på lørdag premiere på den nye forestilling “Sven fra Randers” om den lokale kunstner Sven Dalsgaard – forestillingen følges op udstilling i Cykelbørsen og på Kunstmuseet

 

“Sven fra Randers” tager sin begyndelse, da kunstneren Sven Dalsgaard ligger syg og gammel på hospitalet i Randers. Han tegner og maler stadig, så godt han kan, når han ikke ruskes rundt af hosteanfald eller driver over i bevidstløshed. Væsentlige scener, kunstværker og de vigtigste mennesker fra hans lange liv optræder i drømmesyn, mens hans indre tvilling konstant og meget korporligt blander sig og sætter spørgsmålstegn ved det hele.

Samme set-up kan siges om de to udstillinger i Cykelbørsen og på Kunstmuseet. I Cykelbørsen er stikordene blandt andet Et spejl, en genpart, en refleks. En uendelighed af: “Kunstens ophør”. En situation. Dobbelt konfekt. En nedtælling. en kunsten er død, kunsten leve”. en hændelse. Et opfyldt ønske. En negation – kort sagt en Uuddssttiilliinngg.

På Randers Kunstmuseum udvisker Sven Dalsgaards efterskrift grænsen mellem det intime og det abstrakte i ny udstilling. Kunstneren dør i 1999, men allerede i 1970 har Sven Dalsgaard erklæret sig selv for kunstnerisk død, da han udstiller sit eget gravmæle på Charlottenborg. Den makabre manifestation betyder dog ingenlunde, at han ophører med at lave 73 håndskrevne sider med fortløbende, paginerede dagsbogsoptegnelser på bagsiden af arkene i blok med firmapapir fra Randers Tandhjulsfabrik A/S.

 

Omfattende fokus på byens kendte kunstner

Der er få dage til premieren på ”Sven fra Randers” på Randers Teater – ligeledes få dage til udstillingen på Kunstmuseet og kun et par dage til Cykelbørsen åbner op for gemmeren med kunst af bysbarnet.

Prøverne på teaterforestillingen gik i gang i maj, og efter en velfortjent sommerferie knokler det store produktionshold, der består af skuespillere, kunstnere og teknikere fra hele landet, for at blive færdig til 14. august.

Forestillingen handler om den anerkendte billedkunstner og lyriker Sven Dalsgaard, der boede og arbejdede hele sit liv i Randers. Handlingen tager sit udgangspunkt i kunstnerens sidste dage, hvor han fra sin seng på Randers Centralsygehus i 1999 ser tilbage på væsentlige scener og elementer fra sit lange liv. Men selv om døden på den måde er nærværende, er forestillingen fyldt med liv og humor, siger instruktør på forestillingen, Moqi Simon Trolin.

”Humor spiller en ret stor rolle i forestillingen. Sven Dalsgaard selv havde absolut en form for lune. Han kunne være provokerende og avantgarde, men han var også tilgængelig og havde rigtig meget glimt i øjet, så det er naturligt at have humoren med, ” siger Moqi Simon Trolin, der håber historien om en noget usædvanlig kunstner kan fortælle noget alment menneskeligt om tilværelsen, som alle kan forholde sig til.

 

Lokalt kor på scenen

Ud over humor spiller musik også en stor rolle i forestillingen. Den bliver leveret af komponist og kapelmester Jens Hellemann, der får hjælp af lokale kræfter. Med på scenen er nemlig medlemmerne af Randers Teater Kor. Det erfarne kor, der i årevis har givet koncerter over hele landet, skal synge live på scenen og være med til at danne det musikalske bagtæppe i forestillingen. Kormedlemmerne, der er på scenen seks ad gangen, har dog også fået en ekstra udfordring, i forhold til, hvad de plejer. Ud over at synge, skal de også optræde som statister i flere af scenerne. Fx som sygeplejersker og læger, som Randers-borgere og som gæster ved en fernisering.

Sven Dalsgaard selv spilles af den rutinerede skuespiller Klaus T- Søndergaard, der i mange år har været fast skuespiller på Odense Teater. Rollen som hans indre tvilling, SD, spilles af Holger Østergaard, som mange måske kender blandt andet fra Teatret Svalegangen i Aarhus. Derudover spilles de mange forskellige roller af ensemblespiller ved Randers Teater Lisbeth Knopper, skuespiller og sanger Christina Elisabeth Mørkøre, der har spillet med i en lang række store musicals, og skuespiller Jesper Riefenstahl, som man kender både fra scenen og fra film og tv.

Manuskriptet er skrevet af den Reumertvindende dramatiker Jesper Bræstrup Karlsen, mens scenografi, kostumedesign, videodesign og lysdesign er skabt af Edward Lloyd Pierce.

”Sven fra Randers” har premiere 14. august i Randers Festuge og spiller frem til 11. september.

Randers Tandhjulsfabrik er sponsor på forestillingen.

I forbindelse med forestillingen er der fælles gratis transport fra Grenå over Auning og Hammel over Hadsten. Desuden præsenteres en intro-talk med en let anretning som bookes i forbindelse med billetkøb.

 

Kunstmuseet er med

Sven Dalsgaards efterskrift udvisker grænsen mellem det intime og det abstrakte i ny udstilling på Randers Kunstmuseum.

  1. januar 1999 dør Sven Dalsgaard i Randers, 84 år gammel. Et livsværk afsluttes, men allerede i 1970 har Sven Dalsgaard erklæret sig selv for kunstnerisk død, da han udstiller sit eget gravmæle på Charlottenborg. Den makabre manifestation betyder dog ingenlunde, at han ophører med at lave 73 håndskrevne sider med fortløbende, paginerede dagsbogsoptegnelser på bagsiden af arkene i blok med firmapapir fra Randers Tandhjulsfabrik A/S.

På udstillingen sættes der fokus på den mindst kendte del af Dalsgaards livsværk, senværket fra 1970 og frem til hans død. Udstillingen præsenterer en stor del af Dalsgaards værker der ikke tidligere har været vist. I perioden begynder Dalsgaard at memorere over sit liv og sin kunst gennem flere serier af værker, men han slås også i stigende grad med kroppens forfald og et svigtende helbred. Undervejs udtrykkes de nye erfaringer og erkendelser hudløst ærligt i værker og dagbøger. I kraft af materialet får publikum et sjældent hudløst indblik i hans eksperimenter, der næsten antager videnskabelig karakter, som en form for kortlægning over den menneskelige forgængelighed – tidens gang, liv og død – på en gang subjektiv og dybt almenmenneskelig.

I 2020 fik Randers Kunstmuseum mulighed for at inddrage en række sene dagbøger, unika bogværker og andet arkivmateriale i museets samling gennem donation fra Søren og Karin Fischer i 2020. Det har stor betydning for museets kontinuerlige arbejde med Sven Dalsgaards værk, at dette materiale nu kan præsenteres i forbindelse med særudstillingen. Materialet vil også danne rammen for en publikation, der udgives i løbet af udstillingsperioden.

 

Cykelbørsen med unikas

Cykelbørsen åbner lågerne til en helt unik samling af Svend Dalsgaard-værker fra Claus Ørsteds private samling. Eller det er vel nærmest en uuddssttiilliinngg som Claus Ørsted kalder det.

Et spejl, en genpart, en refleks. En uendelighed af: “Kunstens ophør”. En situation. Dobbelt konfekt. En nedtælling. en kunsten er død, kunsten leve”. en hændelse. Et opfyldt ønske. En negation. En erkendelse. En provokation mod kunsten. En leflen for kunsten. Jeg er uendelig søgen. Et fund. Den er: “Hvad kan man forlange mere”. Den er: “Se selv”. Den er centrum for nul. Den er ophævelse af”: “For og imod”. Den er totale tilskuere. Den er den totale kunst. Den er et rum med billeder og tilskuere med niogfyrre dages forbrugergaranti. Ordene kommer fra Claus Ørsted, der er en kendt kunstkender og selv ligger inde med mere eller mindre kendte værker på et ukendt sted.

Der er åbent til Svend Dalsgaard-udstillingen fra 19. august til 1. oktober og åbent på hverdage kl. 9 – 18 og lørdage kl. 9 – 12.

Der er gratis adgang i Cykelbørsen, hvor få stikord må være: mod – vilje – sind – tolerance – frihed og abstrakt.

 

 

Billetter til følgende events kan bookes på randerskunstmuseum.dk

 

  1. 17. og 21. august: “Guidet byvandring”med fokus på Sven Dalsgaards kunstværker.

 

  1. august: “Foredrag om Sven Dalsgaards kunst og forestillingen”ved dramatiker Jesper Bræstrup Carlsen og Museumsdirektør Lise Jeppesen.
  1. september: “Sven Dalsgaard frokost”. præsenteres i samarbejde med Randers Kunstmuseum. Der serveres smørebrød med øl/vand midt i Sven Dalsgaard-udstillingen på Randers Kunstmuseum. Der vil være omvisning med museumsdirektør Lise Jeppesen.