Flot resultat med corona-bump på vejen.

Oliver Bach fra Randers Roklub har trænet flittigt hele vinteren og det har givet pote. I weekenden vandt han bronzemedalje ved DM i ergometerroning. Han roede 2000 m i U18 løbet i tiden 6,37 – kun 3 sekunder fra en sølvmedalje og 11 sekunder fra en guldmedalje.

Det er et flot resultat, da han lige er rykket en aldersgruppe op og har som så mange andre været ramt af corona , så han kom ikke til JM i januar.

Corona har jo gjort livet svært for mange mennesker, og rundt om i sportsklubberne har det været svært med muligheden for at træne og opretholde fællesskabet og klubånden. Oliver har været heldig at kunne træne i ergometer hjemme i garagen, men det har også krævet stor disciplin at bevare glæden og motivationen til den hårde træning, som eliteroning jo indebærer.