En 42-årig​ kvindelig bilist kørte frem for rødt lys og påkørte to scootere, der blev ført af henholdsvis en 59-årig kvinde og en 45-årig kvinde.

Det skete mandag kl. 09.30 i krydset Havnegade/Kulholmsvej i Randers midtby. Den 59-årige kvinde blev kørt til tjek på skadestuen, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade. Den 42-årige bilist blev sigtet for at have kørt frem for rødt lys.