Tre dage i juni opføres egnsspillet ’Komtessen og Kongen’ på Clausholm Slot.
AF ANETTE BONDE
»Vi håber på smukke sommeraftener med glade publikummer i slottets magiske rammer. Og hvis Anna Sophie kigger med, så håber jeg, at hun føler, vi har forstået bare en lille smule af hendes væsen.«
Lilje Windbirk er manuskriptforfatter og instruktør på egnsspillet ’Komtessen og Kongen’, der skildrer tre dage i Anna Sophies liv. Helt unikt opføres det i akkurat de samme omgivelser, som Anna Sophie selv færdedes i for knap 300 år siden, nemlig Clausholm Slot med de statelige bygninger, slotsgården, parken, skoven, de toppede brosten, voldgraven …
Det sker i dagene mandag, tirsdag og onsdag 20. til 22. juni, alle aftener klokken 19.30.
Viet til først venstre og siden til højre hånd
»Det har været en spændende og rørende rejse at dykke ned i historien om Dronning Anna Sophie. Det er jo en fantastisk historie, som mange kender og har en relation til. Det var da heller ikke helt uden ærefrygt, jeg begav mig ind i processen,« fortæller Lilje Windbirk.
Scenen bygges op på slottets gårdsplads med scenen i midten og publikum placeret rundt om på alle fire sider. Her udspilles dramaet omkring Anna Sophie, datter af den adelige storkansler greve Conrad Reventlow til Clausholm, som Kong Frederik den 4. forelskede sig i. Han var i forvejen gift med dronning Louise men ægtede Anna Sophie til venstre hånd. Ved dronning Louises død i 1721 ægtede kongen Anna Sophie til højre hånd, og hun blev dronning af Danmark og Norge. I deres ægteskab fik de seks børn, der alle døde inden deres første leveår.
Ensom og i sorg
Efter kongens død i 1730, var hun ikke længere tålt ved hoffet. Kongens søn af første ægteskab forviste hende til Clausholm, hvor hun sad i husarrest fra 1730 til hendes død i 1743.
Her møder man hende i egnsspillet. Anna Sophie er ramt af sorgpsykose, nægter at spise og venter på at dø, så hun kan komme op til Frederik i himlen. Først da den forældreløse kokkepige Marie ankommer til Clausholm Slot med sin lillebror, er det som om noget vækkes i Anna Sophie.
Et umage venskab spirer frem imellem de to, og de leger sig ind og ud af dronningens minder. Spise vil hun dog stadig ikke, men en alvorlig hændelse betyder, at hun kommer til at stå overfor valget mellem at leve videre uden sin konge eller forblive i mørket….
Lokalavisen spørger:
Drejebog og plot, dramatiske virkemidler, processen, ambitionerne og en så stor produktion i et forholdsvis lille lokalsamfund. Hvordan og hvorledes? Lilje Windbirk stiller gerne op til Lokalavisens spørgsmål:
Hvorfor skrue historien om Anna Sophie sammen på denne måde?
»Når man skriver sådan et stykke, balancerer man jo på en knivsæg imellem det historisk korrekte og den kunstneriske frihed. Hvordan fortæller jeg historien uden blot at genfortælle det, som allerede står i historiebøgerne? Jeg ville mærke mennesket bag historien, og jeg kunne af gode grunde ikke bare spørge Dronning Anna Sophie om, hvad hun følte og tænkte. Jeg var nødt til at sætte fantasien fri.«
»Jeg har valgt, at lade historien foregå over tre dage af dronningens husarrest på Clausholm Slot. Man kan læse i de historiske kilder, at hun var ramt af en sorgpsykose og at hun ikke fik besøg af nogen. Hun må have følt sig uendeligt ensom. Hvad gør ensomheden ved et menneske? Det havde jeg lyst til at undersøge. Og hvad sker der, hvis man pludselig bliver set af et andet menneske…? Men nu skal jeg jo ikke røbe for meget…«
Hvad er de dramatiske virkemidler?
»Der er flere, men det, at vi befinder os midt i de omgivelser, hvor historien rent faktisk fandt sted, er nok det stærkeste. Publikum sidder i de smukke historiske rammer og skuespillerne formidler historien netop, der hvor dronningen voksede op og siden sad i husarrest. Det er helt særligt.«
Er der både historisk og menneskelig læring i forestillingen?
»Det vil jeg lade op til publikum at vurdere.«
Hvordan har det været at arbejde med amatører fra et stort opland?
»Det har været skønt. Jeg holder meget af mødet med andre mennesker og det er altid spændende, at sætte en stor og broget skare sammen. Teater kan noget særligt, når det handler om at lære hinanden at kende på tværs af alder og interesser.«
Hvordan skrider produktionen frem?
»Det går planmæssigt. Der arbejdes flittigt i alle arbejdsgrupper – både foran og bagved scenen. Bag sådan en stor opsætning gemmer sig et hav af opgaver i kulissen, som alle varetages af engagerede og dygtige mennesker. Jeg glæder jeg mig til, at vi flytter prøverne ud på slottet. Det er altid magisk at opleve, hvordan alt samler sig, når premieren nærmer sig, og skuespillerne kommer i kostumerne og får lov at bevæge i scenografien.«
Hvad er den primære ambition med stykket?
»Vi har ønsket at skabe et egnsspil af høj kunstnerisk kvalitet. Historien om Anna Sophie er ganske særlig, og den fortjener at blive fortalt netop her på egnen. Derudover har den overordnede vision været at samle og involvere lokale og eksterne kræfter på tværs af baggrund og generationer og herigennem skabe sammenhængskraft i Voldum og opland.«
