En medarbejder i en​ tøjbutik på Østervold i Randers opdagede tirsdag klokken 13.54, at en kvinde, der havde gået rundt i butikken, puttede en kjole i sin taske.

Da kvinden skulle til at forlade stedet uden at betale for kjolen, holdt medarbejderen hende tilbage og tilkaldte politiet.

Betjentene, der kom frem, fandt kjolen i den 39-årige kvindes taske, og derudover fandt de også en mindre mængde hash. Hun blev derfor sigtet for butikstyveri og for besiddelse af euforiserende stoffer.