Randers Fortællerne er klar igen med historier i haven bag Randers Kloster.

Randers Fortællerne inviterer 17. august til en festlig og stemningsfuld aften i haven bag Randers Kloster. Det sker i samarbejde med koret Sct. Mortens Vokalensemble, som både vil levere sangnumre og synge fællessang med publikum mellem historiefortællernes optræden.

De to foregående år blev arrangementet et tilløbsstykke og Randers Fortællerne tager nu tråden op og gentager succesen med en festlig aften ude i det fri.

Uden manuskript

Deltagerne opfordres til selv at medbringe kaffe/te og kage. Ligesom de også selv skal medbringe stole eller tæpper til at sidde på. Til gengæld er arrangementet gratis. Man møder simpelthen bare op. Det kan være en god idé at møde tidligt op, hvis man gerne vil sidde tæt på de optrædende. Medbring gerne regntøj. I tilfælde af styrtregn vil arrangementet dog blive flyttet ind i Randers Klosters Festsal.

Til at dele ud af kræmmerhuset fyldt med gode historier er Lisbeth Nielsen, Rune Green, Lisbeth Østergaard, Bjarne Jensen, Anne-Mie Dollerup og Aase Klith. Alle er toptunede og klar til at fortælle gode historier lige ud af hovedet og uden manuskript.

De medvirkende er Aase Klith, Anne-Mie Dollerup, Lisbeth Nielsen, Lisbeth Østergaard, Bjarne Jensen og Rune Green.