For 30 år siden lignede Legeparken i Kolding næsten Doktorparken i Randers. Legeparken har i dag 100.000 besøgende årligt. Her valfarter borgere og turister til det gratis legeland, der også har nyttejobs og foreningsliv som en del af pakken. Vi har de fleste elementer i forvejen, bare ikke samme sted, lyder det fra politikerne.
KIAN JOHANSEN
Doktorparken og andre parker kunne måske lære af Kolding Kommunes Legeparken hvor nyttejobbere vedligeholder legetårne, mooncar-bane, motorikbane og en træbro i romantisk stil, der fører over til en ø i midten af søen. Parken har over 100.000 besøgende hvert år og her samles turister, hundeluftere, foreninger og nyttejobbere. Hvert år leger tusindvis af børn og folk mødes på tværs af alder, hudfarve og kultur. Det meste i legeparken er støttet af fonde.
Din Avis har før præsenteret parken og hvad den kan, i en artikel i denne avis og nu har vi spurgt tre byrådspolitikere, om de kan se ideen i at bruge flere elementer og ideer i Randers Kommunes parker, mest oplagt i Doktorparken.
»Doktorparken kan noget andet. Det er en park anlagt i engelsk stil, med stier omkring søen. Der er fuglevoliere og legeplads og jeg syntes faktisk den fungerer som den er. Vi har flere af de elementer som der bliver nævnt fra Kolding, men de ligger forskellige steder. Se bare Vestparken, Justesens Plæne, Tronholmen og Naturcentret, de rummer til sammen stort set alt det der er nævnt,« siger borgmester og leder af socialdemokratiet i Randers, Torben Hansen.
Han understreger.
»Doktorparken skal ikke være et tivoli. Det er utrolig vigtig med rekreative områder. Vi har, som før sagt, parker med vidt forskellige formål og udtryk og dem skal vi bevare.«
DOKTORPARKEN
Er en engelsk landskabspark på 60.000 kvadratmeter anlagt i 1913.
Søens areal med ø i midten er cirka 10.000 kvadratmeter (målt via Google Maps).
Arealet til parken blev skænket af byens overlæge Doktor Lassen i 1912. Byen skulle have en rekreativ park med plads til promenadeture og aktiviteter.
Til ære for parkens stifter blev parken navngivet Doktorparken. I kolde vintre blev søen flittigt brugt som skøjtesø. Om sommeren kunne der sejles med modelbåde. Fra 30’erne til 50’erne var en mindre del af parken zoologisk have med tamme og vilde dyr.
I dag er der – udover søen og stierne – fuglevoliere, madpakkehus, legeplads, samt får og geder i den yderste ende af parken, som du dog hverken må fodre eller klappe.
Drømmen om Doktorparken
Forestil dig, at Randers havde en stor park med en sø og stier omkring. På en træplatform ved søen hjælpes børn, forældre og turister op i robåde og cykelbåde af glade, smilende mennesker, der har brug for at komme i job igen.
En træbro ville føre over bækken til grillhuset på Viborgvej og en behændig afskærmning ville sørge for, at børnene ikke kunne smutte over på Nettos parkeringsplads. Der ville måske hænge et tov fra trækronerne, hvor de motorisk begavede kunne svinge sig over Svejstrup Bæk og tilbage igen.
Imens ville tre-fire afdelinger i kommunen arbejde sammen i kulissen om at få det til at fungere i hverdagen.
Aktivering er en ide
»Jeg kan godt se flere ting vi kan bruge i Randers. Jeg vil gerne se på, hvad vi kan bruge i de forskellige parker. Især på jobområdet og aktiveringen kan jeg se fordele. Der skal gøres langt mere for at få udlændingene i arbejde,« siger Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti (O). Han er samtidig medlem af Landdistriktsudvalget og formand for Miljø- og teknikudvalget.
Fra Venstre køber man ind på inspirationen.
»Det er oplagt, at vi får flere aktiviteter ind i vores parker. Personligt er jeg glad for det, vi har fået lavet på Langvang. Det er genialt. I Doktorparken kunne jeg forestille mig flere aktiviteter, såsom modelbåde i søen, robåde og cykelbåde. Og hvis nyttejob kunne laves på den baggrund, er jeg positiv. Vi skal også være bedre til at række ud til vores foreninger,« siger Louise Høeg fra Venstre. Hun er medlem af Børne- og Familieudvalget og formand for Sundhed-, idræts- og kulturudvalget.
»Men i den her tid er der nok ikke midler til det. Vi sidder og kigger ind i et kommunalt budget, hvor vi skal bruge pengene med stor fornuft,« tilføjer hun.
Legeparken Kolding
Legeparken har et areal på godt 45.000 kvadratmeter og er en del af Byparken fra 1930’erne, der altid har indbudt til leg og adspredelse.
Søens areal med ø i midten er cirka 13.000 kvadratmeter (målt via Google Maps).
I forlængelse af legeparken ligger resten af byparken. Et tidligere eng-areal på godt 60.000 kvadratmeter med mindre sø og stier. Det er samtidig aflastningsområde for Kolding midtby ved skybrud og kraftig regn.
I 1993 påbegyndtes arbejdet med legeparken som et beskæftigelsesprojekt af Kolding Kommune. Legeparken blev indviet i 1998 og en større vision for området blev besluttet i 2013.
Der er blandt andet gratis bådsejlads med robåde eller cykelbåde, flere legetårne, rutsjebaner, sandkasse, gynger, vipper og mooncar-bane, suppleret med små scootere til de allermindste. En specialdesignet legeborg ligner Koldinghus. Motorikbanen er sammensat af forskellige motorik- og balanceredskaber.
Her er også aktivitetshuse eller madpakkehuse, hvor man blandt andet kan nyde sin medbragte mad i tørvejr. Eller låne til møder og arrangementer i parken efter princippet først-til-mølle.
Der er iskiosk, grill-steder, toiletter.
I den ene ende af legeparken holder fire kommunalt ansatte til i et kontorhus med kaffestue. Her styres den daglige kontakt med både borgere og folk ansat i nyttejobs.
Det har ikke været muligt at afdække, hvad de reelle omkostninger til at drive legeparken er, da flere forskellige forvaltninger samarbejder om at drive den.
’Nicolai Kultur’ har ansvaret for Legeparken i Kolding samt det 6.000 kvadratmeter store kulturkompleks Nicolai. Her er 5,3 faste årsværk ansat, samt 8-10 timelønnede tilknyttet. De ansatte har mange andre opgaver, herunder at drifte børnekulturhuset Nicolai for børn. Jobcentret i Kolding Kommune har ansvaret for den daglige drift og bruger driften til aktivering.
Søen på Fælleden
Selv om alle tre politikere ikke afviser tankerne fra Legeparken i Kolding, så ligger det ikke i kortene, at man kan overføre dem fuldstændig til Doktorparken, der for tiden tømmes for vand, for siden at genopstå i efteråret med en ren og andefodrings-fri sø.
Men hvad så med at indføre flere af elementer på Nordre Fælled, hvor der netop er planer – på lang sigt- om at etablere en badesø til lidt mere end 45 millioner kroner. Her har en fond angiveligt allerede meldt sig som interesseret medspiller.
Desværre er det ikke så simpelt, for området er ejet af Naturstyrelsen, der så vil skulle nikke ja til hvert nyt tiltag i området. Og umiddelbart kan de tre politikere ikke gennemskue, om det på sigt kunne være en mulighed.
