Folkene på gulvet og ved kassen i supermarkeder, detail- og specialbutikker bliver tilsvinet og til tider truet i stor stil, viser undersøgelse fra HK Handel. 80 procent af de butiksansatte er blevet talt grimt eller nedladende til inden for det seneste år.
SØREN LADEFOGED
»Pædofil«, »dum« og »pas på, jeg ikke omrokerer dine briller til kontaktlinser«.
Det er et udpluk af de kommentarer, som butiksansatte har oplevet at få fra kunder, mens de blot passer deres arbejde, viser en ny undersøgelse fra fagforeningen HK Handel.
I undersøgelsen svarer 80 procent af de butiksansatte, at de har oplevet at blive talt grimt eller nedladende til inden for de seneste 12 måneder. 14 procent svarer, at de er blevet verbalt truet af kunder. Og de resultater får HK Handels formand, Mette Høgh, op af stolen.
»Jeg bliver for det første utrolig trist. Jeg kan ikke forstå, vi ikke kan tale ordentligt til hinanden og til dem, der passer deres arbejde. Så bliver jeg gal. For det er urimeligt. Nogle af de udsagn, der er… Hvad sker der for folk? Det går ud over min fantasi,« siger hun til Lokalavisen.
»Det er en kulturforandring, vi skal have gang i. For det er alle typer mennesker, der gør det her. Derfor er det også så svært at håndtere,« fortsætter Mette Høgh.
Arbejdsgivere skal tage det alvorligt
HK Handel lavede i 2019 en lignende undersøgelse, der dog også omfattede lager- og kontormedarbejdere, og tendensen fra sidste måling har ikke rykket sig.
Det er problematisk, mener formanden, der opfordrer arbejdsgiverne til at tage det mere alvorligt og kigge på, hvordan man kan ændre på arbejdsmiljøet og arbejdsgangen, så man kan undgå de situationer med overfusende kunder og det belastende arbejdsmiljø, det fører med.
»Jeg kan ikke forstå, arbejdsgiverne ikke tager det mere alvorligt. Vi bør sætte os sammen ned og sige: Hvordan ændrer vi det her? For der er ikke sket noget. Vi har været ude med kampagner, men den kulturforandring, man kunne håbe på, ville ske, er ikke sket. Så jeg er trist og gal,« siger hun.
Når du siger, arbejdsgiverne ikke tager det mere alvorligt, hvad bygger du så det på?
»Det bygger jeg på, at der må være arbejdsgivere, der sidder det her problem overhørig. Der må være chefer, der overhører kunder, der ikke taler ordentligt, og der skal gribes ind. Jeg har ikke hørt, der er arbejdsmiljøudvalg, der sætter gang i, hvordan man kan gøre det anderledes, så det her ikke opstår. Det er min formodning,« siger Mette Høgh.
Man ved ikke, hvem der reagerer grimt
Derfor håber hun på, at man i samarbejde med arbejdsgiverne kan sætte sig ned og sætte fokus på det her problem, der ifølge Mette Høgh også kan ses i målingerne af medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø og trivsel.
»Jeg hører fra medlemmerne, at det er ubehageligt og konfliktoptrappende. Nogle forsøger at lade det gå ind ad det ene øre og ud af det andet, men det sætter sig. Det psykiske arbejdsmiljø for vores medlemmer er ikke i top. Det påvirker glæden ved at gå på arbejde, at man ikke ved, hvad der møder én. Det er følelsen af, at det komme som et lyn fra en klar himmel, og man ved ikke, hvem der vil reagere grimt,« siger hun og fortsætter:
»Jeg tror ikke, der er nogle danskere, der vil acceptere at blive kaldt det, som nogle af vores medlemmer har måttet lægge ører til. Vi må kunne blive enige om, at sådan taler vi ikke til hinanden. Og så har arbejdsgiverne jo ledelsesansvaret og skal sikre, at arbejdsmiljøet er i top. Derfor vil jeg opfordre til, at man skruer på, hvad man gør ved det,« siger hun.
