Igen, igen er sagen om en ny udskoling på Østervangsskolen blevet udsat. Denne gang fordi et flertal sagde nej, og to politikere sagen i byrådet.

AF CECILIE BISGAARD

Endnu engang var en ny udskoling på Østervangsskolen i Randers på dagsordenen i Skole- og Uddannelsesudvalget. Og endnu engang kom der ikke nogen endelig afgørelse.

Fire af udvalgets medlemmer – formand Lise-Lotte Leervad Larsen (S), Stine Falk Eiby (S), Henriette Malland (S) og Morten Lindberg (V) – stemte for ikke at oprette en udskoling på Østervangsskolen, som skolebestyrelsen ellers havde ønsket.

Den beslutning var Bjarne Overmark (Beboerlisten) og Bo Ratz (NB), der er næstformand i udvalget, dog så uenige i, at de valgte at begære sagen i byrådet. Det betyder, at det endelige punktum endnu ikke er sat i sagen, og alle byrådets medlemmer kommer nu til at skulle tage stilling til sagen.

Peter Nellemann (S), der for tiden afløser sin partifælle Anne Hjortshøj i det politiske arbejde og dermed er en del af Skole- og Uddannelsesudvalget, deltog ikke i behandlingen af denne sag. Han blev erklæret inhabil, da han til dagligt er skoleleder på netop Østervangsskolen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Fakta: Forstå sagen

Før sommerferien søgte Østervangsskolen om lov til gradvist at etablere en udskoling. De har ikke haft en 7., 8. og 9. klasse siden skolestrukturændringen i 2015.
Skolen ønskede at få overbygningen tilbage med argumenter om at fastholde elever i folkeskolen og samtidig lade dem have hele deres skoletid i velkendte, trygge rammer.
Desuden mente skolebestyrelsen, at de ældste elever i skolens specialklasserække manglede nogen at spejle sig i.
Sagen er to gange blevet behandlet i Skole- og Uddannelsesudvalget, men den er blevet sendt tilbage til forvaltningen ”med henblik på nærmere belysning” begge gange.
Dette er tredje gang, at sagen har været på udvalgsdagsordenen, og denne gang valgte politikerne at der skulle tages en beslutning. Flertallet sagde nej, men to politikere valgte at begære sagen i byrådet.
Overbygningens skæbne afgøres nu af, hvad byrådets politikere beslutter.

»En fiasko af rang«

Bjarne Overmark har valgt at begære sagen i byrådet, fordi han generelt er imod den skolestrukturændring, som blev gennemført i 2015.

»Jeg har altid ment, at det var en fejl at fjerne overbygningen fra en række skoler ved skolestrukturændringen. Det har været en fiasko af rang, og hvis det var for at gøre noget godt for folkeskolen, har det gjort det modsatte,« siger han og fortsætter:

»Det har haft en negativ effekt, og vi kan konstatere, at mange børn – eller forældre – beslutter, at børnene skal skifte til privatskoler, når man skal skifte fra 6. til 7. klasse, hvor man alligevel bryder klasserne op mange steder,« siger han.

Netop det med, at mange vælge en privat- eller friskole ved skiftet fra 6. til 7. klasse var en af Østervangsskolens argumenter for, at de skulle have deres overbygningen tilbage. Når 6. klasse-eleverne på Østervangsskolen skal starte i 7. klasse, bliver de flyttet til Rismølleskolen i Dronningborg, hvor de skal starte i helt nye klasser.

Positive tendenser

En opgørelse, som forvaltningen har lavet til Skole- og Uddannelsesudvalget i forbindelse med sagen, viser, at i 2021 startede 22,1 procent af eleverne fra Østervangsskolen på en fri- eller privat ved skiftet til 7. klasse. I 2020 var det tal 31 procent, og i 2019 var det 35,1 procent. Det er altså en faldende andel af eleverne, der vælger folkeskolen fra, når skiftet til Rismølleskolen skal finde sted.

Netop den tendens peger udvalgsformand Lise-Lotte Leervad Larsen på, når hun skal forklare, hvorfor hun valgte at sige nej til en ny overbygning.

»Der er faktisk nogle positive tendenser. Flere elever fra Østervang vælger Rismølleskolen til. Jeg synes, vi skal have fokus på den positive udvikling og prøve at tale om, hvordan vi skal styrke samarbejdet mere mellem de to skoler, så vi kan sikre en god og naturlig overgang fra Østervang til Rismøllen,« siger hun og fortsætter:

»Når man går ind og snakker om skolestruktur, så går der en rum tid – mange år – fra ændringen bliver gennemført, til man er landet på benene igen. Lige nu oplever jeg, at man på vores skoler er kommet foran. Der er kommet nogenlunde ro på, og de har fået styr på økonomien. Flere vælger folkeskolen til. Det er mega fedt, og det vil jeg gerne holde fast i.«

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Fakta: Specialklasser på Østervangsskolen

På Østervangsskolen har man specialklasser i både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Et af skolens argumenter for at etablere en ny udskoling har været, at de ældste specialklasseelever har manglet nogen at spejle sig i.
»Normalt skal specialklassebørn have nogen at spejle sig i – så er det lidt mærkeligt, at de ikke har det på Østervangsskolen,« siger Beboerlistens Bjarne Overmark.
Om det siger formanden for Skole- og Uddannelsesudvalget Lise-Lotte Leervad Larsen (S):
»Det er noget, vi har fokus på, men lige nu har vi gang i en evaluering af specialklasserækkerne. Når den evaluering er klar, kan det være den giver anledning til at tænke anderledes. Men lige nu synes jeg ikke, at vi er der, hvor vi skal til at sætte et forsøg i gang.«

En del af overvejelserne handler også om skolestrukturændringen. For hvad vil de andre skoler, der i sin tid mistede sin overbygning, gøre, hvis Østervangsskolen får lov til at genetablere sin overbygning.

»Jeg er med på, at det kan danne præcedens, og jeg forudser, at vi får andre ansøgninger, hvis det bliver godkendt. Hvis vi trækker i det håndtag, skal vi være helt klar over, hvad vi sætter i gang,« siger udvalgsformanden.

Manglende mod

Netop det med skolestrukturen er noget, som skolebestyrelsen selv adresserer i en pressemeddelelse, som er sendt ud efter udvalgsmødet, hvor et flertal stemte nej til overbygningen, og sagen samtidig blev sendt i byrådet.

”Vi ønsker ikke et opgør med skolestrukturen. Vi ønsker at træde nye veje og forsøge at gøre op med den dårlige udvikling, hvor forældre i vores skoledistrikt fravælger folkeskolen efter 6. klasse, og hvor unødvendigt mange elever rives væk fra deres trygge og udviklende læringsmiljø. Det er ikke nødvendigt at splitte skolegangen op. Vi står klar til at udvide vores skoletilbud,” skriver de blandt andet og fortsætter:

”Vi har en fornemmelse af, at udvalget lader sig styre af frygt og ikke mod. Vi vil gerne gå forrest og prøve, om vi kan bremse flugten væk fra folkeskolen og over til privatskolerne. Vi vil gerne give eleverne på Østervang de allerbedste chancer for at lykkes. Men med udvalgets manglende mod, er vores muligheder mindre, end de behøver at være.”