Ka’ du gæt’ det? Deltag i Din Avis’ store konkurrence om årets gang i Randers og vind præmier efterhånden som årets spørgsmål bliver til virkelighed.

Du kan være med til at gætte årets gang og tilmed vinde præmier, hvis du gætter rigtigt. Vi har indrettet dysten sådan, at du kan vinde sidepræmier, blot ved at gætte rigtigt på de to spørgsmål, som vi har sat op til hvert kvartal.

Sidepræmierne, som du kan vinde hvert kvartal, er helt ærligt ikke afklaret endnu. Men vi er i fuld gang med at finde billetter til lokale kulturoplevelser, fede arrangementer og måske blot en særlig forkælelse til dig og din omgangskreds. Så du kan godt glæde dig.

Randers Dysten 2023

Gæt på årets begivenheder inden 31. januar 2023 og send kuponen ind.Hvert kvartal finder vi en vinder, der har gættet rigtigt på de to kvartals-spørgsmål.

Hovedpræmien er et citygavekort på 1.000 kroner.Vinderen af Randers Dysten 2023 er den person, der har gættet flest rigtige ud af de 14 spørgsmål.

Vind 1.000 kroner

Rammer du rigtigt på alle 14 udvalgte spørgsmål, eller er den, der har flest rigtige, når 2023 rinder ud, ja så har vi et gavekort på 1.000 kroner til Randers midtby til vinderen.

Vi har fundet på spørgsmål om begivenheder i Randers. Nogle af dem burde være lettere at gætte end andre. Og der er helt sikkert nogle, hvor dine følelser og holdninger kan spille ind på dit gæt.

Og det er netop meningen med vores dyst. Vi håber, at spørgsmålene også bruges til en snak over hækken, eller med din bedste ven om de ting der sker – eller kan ske i Randers.

Kryds af i formularen inden 31. januar 2023, så deltager du i fire løbende konkurrencer, samt i kampen om den store præmie på 1.000 kroner, der udløses til, den der gætter rigtigt på flest spørgsmål om årets gang i Randers Kommune i 2023.