Hold da helt ferie! Har du egentlig opdaget det?

Der er en fantastisk skattejagt i gang i Randers – jagten på de smukke betonfrøer der blev skabt for 20 år siden!

Din Avis har siden efteråret 2022 jagtet frøerne. Lige siden vi skrev om dengang 11-årige Phillip Bygballe Poulsen fra Hobrovejens Skole, der fik lov til at udsmykke sin egen frø og som 31-årig vendte tilbage for at navngive frøen.

Phillips frø blev malet og indviet

Den fik navnet FRØken Brynhild, opkaldt efter sin plads på græsset i Brynhildparken på Mariagervej.

Phillips frø fik nyt navn

Sommeren er her, og det er tid til at udforske byen og finde disse imponerende, tunge kunstværker, der pryder Randers.

Tag dit kamera eller smartphone med og begiv dig ud i frøjunglen.

Vi har indtil videre sporet lidt over 100 af de 150 frøer. Og de er fundet helt i Ørsted, Hadsund og forstæder til Aarhus. De fleste befinder sig dog stadig her i Randers-området. nogle af dem i baggårde og haver, gemt lidt af vejen.

Så lad jer forundre over de forskellige steder, hvor frøerne står. Hver betonfrø er et unikt mesterværk, skabt af talentfulde kunstnere, der har givet dem liv og personlighed. De fleste kommer fra Randers.

Så tag din og familiens indre eventyrer frem, og drag på en smuk frøjagt i Randers! Du kan blot nyde dem, eller berige os med et billede, så vi har et til indsamlingen af samtlige 150 frøer.

Vi jagter stadig frøerne