Notat viser, at opkøb af tidligere benzinlagre ikke ville have løst spildevandsproblemet ved Nordic Waste.
Kommunen har nu undersøgt, hvad det ville koste at købe eller leje to tanklagre i henholdsvis Fløjstrup og ved Asferg.
Og det bliver til et nej til den løsning.
Din Avis har flere gange påpeget, at tankene måske kunne have været brugt som en lettere løsning til at fjerne lettere forurenet overfladevand fra Nordic Waste-bakken, hvis der kom for meget regn i en periode.
Det kunne man have gjort allerede i januar måned.
Dengang var situationen uholdbar på Nordic Waste-bakken, og kommunens folk frygtede, at man ikke ville kunne komme af med de store regnmængder, som dengang så ud til at vare ved i en uendelighed.
Sagen Kort
Randers Kommune har siden midten af februar været i gang med at etablere bassiner i Assentoft til at opbevare forurenet overfladevand fra Nordic Waste i tilfælde af større vandmængder.
Det har kostet omkring 13 millioner kroner og har skabt utryghed blandt beboerne på grund af tvivl om membranens tæthed i bassinerne, hvilket kan true drikkevandet.
Din Avis undersøgte en alternativ løsning, som en borger gjorde opmærksom på.
To tanklagre med en samlet kapacitet på 120 millioner liter benzin og olie er til salg for 2-3 millioner kroner. pr anlæg. Tankene er designet til olie og benzin, men med opgraderinger kunne de muligvis bruges til spildevand.
Peter Dam-Hendriksen fra Foreningen Danske Olieberedskabslagre, som ejer tankene, har været villig til at samarbejde med kommunen. Han vurderer, at tankene kan rumme omkring 100 millioner liter vand.
Dog kræver brugen af tankene en ændring af FDO’s formål og tilladelser fra energiministeren.
I et notat afviser kommunen, at tankene kan bruges, da de ligger langt fra offentlige kloakker, det betyder at transporten til og fra anlæggene bliver omkostningstung, da man ikke kan komme af med spildevandet på stedet.
Desuden ligger lageret i Asferg i et område med drikkevandsinteresser.
Som bekendt valgte forvaltningen i al hast at etablere bassiner i udkanten af Assentofts industriområde i midten af februar, hvilket førte til stor uro og bekymring i Assentoft.
I øvrigt er de midlertidige bassiner ikke helt færdigbyggede endnu. De er heller ikke blevet brugt til formålet endnu, og hvis alt går vel ude på bakken i Ølst, så kommer de aldrig i brug.
Kaotisk borgermøde
Byggeriet af bassinet endte i et kaotisk borgermøde i marts, hvor kommunalt ansatte – ifølge kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt – følte sig truede og efterfølgende måtte have krisehjælp.
Den truende adfærd er der dog ikke mange Assentoft-borgere, der kan genkende, og ifølge en del videomateriale, der senere er kommet frem, er der intet, der tyder på trusler eller truende adfærd under mødet, men blot en frustreret menneskemængde, der søgte efter svar.
Hvad er FDO?
Danske Olieberedskabslagre (FDO) driver tankanlæg og rørledninger, så danske forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder er sikret olie og benzin. FDO har olie, diesel og benzin på lager til mindst 57 dages forbrug.
Sammen med olieselskabernes lagre betyder det, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser om, at have lagre til mindst 81 dages forbrug.
FDO er en selvejende organisation og ejes ikke af medlemmerne, der er olieselskaber.
FDO’s lagre er etableret ved, at de danske bilister og olieforbrugere i perioden fra 1965 til 1989 betalte en øre pr. liter benzin, diesel og fyringsolie til at etablere og udbygge de danske olieberedskabslagre.
FDO har to tomme tankanlæg i Randers Kommune: et ved Asferg mod nord og et ved Fløjstrup i det sydøstlige hjørne af kommunen.
Kapaciteten er begge steder på over 60.000 kubikmeter. Tankene står tomme, men de er løbende blevet vedligeholdt.
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt er stadig overrasket over, at borgermødet gik så galt i marts måned.
»At reaktionerne i Assentoft var så voldsomme, kom bag på mig. Det har vi så forsøgt at råde bod på ved at svare på alle de spørgsmål, borgerne har haft. Og ved at lave sådan nogle spørgsmål-svar, som vi har sendt ud til borgerne i E-boks. Og vi har haft en god dialog efterfølgende med vandværket, som vi har fundet nogle gode løsninger på et samarbejde om. Så efter det har jeg jo ikke hørt mere til det.«
Han tilføjer:
»Vi arbejder på at finde en løsning, hvor vi ikke har brug for de bassiner. På et eller andet tidspunkt skal vi jo reetablere området ved Assentoft igen, men vi skal jo være helt sikre på, at vi ikke står i en situation, hvor vi kommer til at stå med meget spildevand, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved. Så der går jo nok noget tid. Jeg tvivler på, at det bliver i 2024.«
Lige nu går det fint for miljøet ved Nordic Waste, påpeger Jesper Kaas Schmidt.
»Alt går sådan set vores vej i forhold til den måde, det ser ud på lige nu. Og så bliver vi selvfølgelig også hjulpet rigtig meget af, at det er tørvejr for tiden. Det giver selvfølgelig en situation, hvor vi nemmere kan løse det.«
Notat skyder tank-drømme ned
Din Avis har tidligere fortalt om to tidligere tankanlæg ved Asferg og Fløjstrup, der blev brugt af benzinselskaberne og Forsvaret til at have et lager af benzin og olie.
Det var en borger fra Assentoft, der i første omgang gjorde byrådsmedlem Anker Boje opmærksom på tankenes eksistens. Han skyndte sig at give oplysningen videre til kommunen, der undersøgte et muligt opkøb eller leje af tankene.
I et notat fra april slår forvaltningen fast, at tankene ville være en dårlig løsning, da man ikke ville kunne skaffe sig af med overfladevandet uden at pumpe det op igen og køre det til et rensningsanlæg via tankbiler. For tankanlægget i Fløjstrup ligger 1-2 kilometer væk fra et kloaksystem.
Ved bassinet i Assentoft er der kloakledninger lige ved siden af, hvor man efter forrensning på stedet ville kunne pumpe det lettere forurenede vand ned i, så det kunne blive renset endeligt på rensningsanlægget.
Dermed koster det det halve at komme af med overfladevandet igen, hvis man bruger bassinet i Assentoft. Til gengæld er anlæggelsen af bassinerne langt dyrere end et opkøb af et af FDO’s tankanlæg, som kommunen ville kunne få for under 3 millioner kroner, hvilket stort set svarer til værdien af grunden uden anlæg.
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt mener, at notatet giver svaret.
»Tankanlæggene ville simpelthen være for dyr en løsning. Og brugen af dem ville ikke kunne løse vores udfordring med meget overfladevand. Heller ikke i forhold til at leve op til de krav, vi havde. Blandt andet at vælge den bedste og den billigste løsning for at rense vandet hurtigst muligt. Og specielt det der med, at der er 1-2 km til offentlig kloak fra anlægget i Fløjstrup.«
Husmands-beregning
Hvis vi laver en husmandsberegning, så ville det mindst koste 8 millioner kroner at fylde og tømme tanklageret i Fløjstrup en gang. Altså godt 3 millioner for at købe tankene og 5 millioner for transporten frem og tilbage.
I Fløjstrup er der ingen drikkevandsinteresser, men der skulle bruges penge på klargøring af tankanlægget, der tilmed har rummet olie og benzin, så overfladevandet kunne risikere at blive yderligere forurenet af opbevaringen.
I Assentoft er der brugt 13 millioner på de midlertidige bassiner. Og her skal man bruge 2,5 millioner for hver gang man transporterer overfladevand til bassinet, der så til gengæld kan tømmes løbende ud i kloaksystemet. Det er en samlet pris på 15,5 millioner kroner for én gang, hvor man skal af med store vandmængder fra Nordic Waste.
Til gengæld er prisen pr. tømning derefter mindre end ved et tankanlæg i Fløjstrup, der ligger cirka 5,25 kilometer væk fra bassinerne i Assentoft.
Og i Assentoft er der ingen drikkevandsinteresser at tage højde for, mener kommunen. Derudover er det kommunens egen jord, så man kunne handle hurtigt uden at skulle forhandle til anden side.
Den rigtige løsning
Jesper Kaas Schmidt, med den viden du har i dag, ville du så have ønsket, at man kunne bruge et af FDO’s tankanlæg i stedet?
»Altså præmissen for dit spørgsmål kan jeg jo ikke bruge til noget, fordi på det tidspunkt ( i januar, red.) er vi pressede til at finde en løsning, så kan vi jo ikke vælge FDO-tankene i Fløjstrup. Især fordi de er alt for langt væk fra offentlig kloak. Desuden ejer vi slet ikke tankene. Nogle af dem skal også undersøges. Og alt det der havde vi slet ikke tid til at gå i gang med. Vi skulle også bruge tid på at lave forhandlinger om at overtage dem. Og så ligger de alt for langt væk fra offentlig kloak. Så det vil også være alt for dyrt. Så derfor mener vi stadigvæk, at det er den rigtige løsning, vi har valgt med bassinerne i Assentoft.«
