Derfor omkranser to stier kun næsten vandhul. For gangbros-cirkel forsvandt fra planerne.

Tirsdag 25. juni indvier Vandmiljø Randers og Randers Kommune officielt Storkeengen, der er Vorups nyeste naturattraktion.

Engen, diget, solnedgangsbroen og alle stierne – anlagt med stenmel eller i træ – forbinder Vorup med nordsiden af Randers og Vorup Enge, har været klar længe.

Og både hundeluftere, cyklister, vandrere og løbere har for længst indtaget det grønne område, der skal beskytte Vorup mod oversvømmelser. For det er hurtigt blevet en forbindelse til naturen og Randers midtby.

Tager du en tur i den sydlige del af området, tættest på Vorup, så lægger du måske mærke til et lille vandhul, der næsten er omkranset af sti på alle sider. Det ser ud, som om man har glemt at trække stien hele vejen rundt.

Vandhullet her er i virkeligheden et regnvandsbassin og selvom det ser underligt ud, så er det meningen at stierne ikke skal omkranse hele vandhullet. Dronefoto: Kenneth Stoll-Demant

Men der er en forklaring. Nej, faktisk to.

»Det er et regnvandsbassin, så det er jo et teknisk anlæg, og der skal mine kollegaer ud fra rensningsanlægget. De skal jo kunne drifte det. Så det er simpelthen adgangsvej for vores slamsuger og for kommende gravemaskiner, der skal kunne renholde bassinet,« forklarer Susanne Jensen, der er projektleder med klimatilpasning som ansvarsområde hos Vandmiljø Randers.

Her er den tekniske forklaring:

»Der er to indløb, et fra hver grøft, som går nedenunder stien, og så løber det ud i nordsiden over sådan et overløb, så der kommer en vis rensning af det vand, der kommer op fra Vorup,« lyder det.

LÆS MERE UNDER FAKTABOKSEN

  • Tirsdag 25. juni fra kl. 15 til 17. indvier Vandmiljø Randers og Randers Kommune Storkeengen.
  • Ved pladsen ved pumpestationen (Tæt på den Blå Bro) er der først taler ved formand for Vandmiljø Randers, Jan Buus Larsen og derefter borgmester Torben Hansen.
  • Derefter kan du se de fem finalister i Vandmiljø Randers’ fotokonkurrence, hvorefter en afstemning finder vinderen af fotokonkurrencen.
  • Du finder blandt andet også en infostand om diget og pumpestationen, REGNhyttens formidlingspavillon og en isvogn.
  • Vorup beskyttes nu af et 270 meter lange og tre meter højt dige, der adskiller Storkeengen og Gudenåen mellem jernbanebroen i vest og Den Blå Bro i øst.
  • Diget højvandssikrer Storkeengen samt det bebyggede område i Vorup mod stigende vandstande i Gudenåen og fremtidens ekstreme regnmængder, op til en 100-års hændelse.
  • Vandmiljø Randers har fået entreprenørfirmaet Jakobsen & Blindkilde, der er en del af NCC til at stå for etableringen.
  • Du kan gå på 830 meter stenmelsstier og ca. 340 meter træboardwalks af egetræ, som bæres af stålskruefundamenter. Samtidig er der skabt kreaturbroer, så engen fortsat kan afgræsses.

Cirklen der forsvandt

Så at stien forløber halvvejs om bassinet, har hele tiden været meningen. Og snart vil der også komme græssende kreaturer omkring netop regnvandsbassinet.

I de oprindelige planer for Storkeengen kan man se, at der har været planlagt en cirkel af træ, en gangbro, der skulle ende og slutte ved regnvandsbassinet. Så du kunne gå ud på cirklen og næsten stå på engen mellem Vorup og Gudenåen.

»Det var egentlig godkendt af kommunen. Og selvom Dansk Botanisk Forening var inddraget i processen, så indklagede de sagen til Naturstyrelsen. Her lå det så i halvandet år, inden det blev besluttet, at cirklen ikke måtte være der. Dels fordi engen jo er et §3-beskyttet naturområde, hvor man ikke må pille ved noget. Og dels fordi mange af cirkeldelene ville gå ind over åbeskyttelseslinjen ved Gudenåen. Man fik lov til at anlægge blandt andet solnedgangsbroen, men ikke cirklen.«

Og så har Susanne Jensen en lille bøn.

For der er fundet blandt andet valmuefrø på det nye dige, som nogen har sået.

»Selvom vi går ind for biodiversitet, så skal vi lige her på diget anlægge græs. Det er et krav fra Kystdirektoratet, for diget er en del af en kystsikring og består indvendigt af faststampet sand, derefter et tykt lag af ler og øverst et muldlag, for at holde det sammen. Her skal græsrødderne holde sammen på det hele og slås jævnligt.«