Byrådets røde flertal trodser faglig anbefaling om miljøgodkendelse og giver landmand en kurv

Der er, som Din Avis flere gange har beskrevet, ikke flertal i Syddjurs Byråd for at give miljøgodkendelse til en udvidelse af svineproduktionen på Stenledvej 5 i Hyllested, som landmand Michael Hammershøj har søgt om.

Selv om socialdemokraten Sidse Graarup Vangsted, som sædvanen tro ser anderledes på dansk landbrug end de øvrige partifæller i byrådsgruppen, ventes at stemme for projektet sammen med Venstre, Konservative Syddjurs og Danmarksdemokraterne, ændrer det ikke udfaldet.

Et flertal på 14 byrådsmedlemmer fra Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre ventes at stemme imod, mens 13 medlemmer ventes at stemme for.

Sagen kommer på byrådets bord, efter at et flertal i Natur-, teknik- og miljøudvalget 29. september 2026 besluttede at anbefale afslag på ansøgningen om miljøgodkendelse og udvidelse af landbrugsbedriften.

Afslaget blev i udvalget begrundet »i udvidelsens påvirkning på de landskabelige forhold i Rugård Kystlandskab, som er udpeget i kommuneplanen som særligt karakteristisk og den trafikmæssige påvirkning af nærmiljøet, som er en afledt konsekvens af den ansøgte udvidelse. De to forhold udgør en ikke ubetydelig påvirkning af omgivelserne omkring Hyllested.«

Riber og Vibe i mindretal

I Natur-, teknik- og miljøudvalget stemte Kim Lykke Jensen (SF), Anita Søholm (S) og Jesper Yde Knudsen (Ø) for et afslag.

Et mindretal bestående af Riber Hog Antonsen (V) og Vibe Bregendahl (K) kunne ikke tiltræde beslutningen.

I deres mindretalsudtalelse pegede de på, at embedsværket flere gange havde anbefalet at give miljøgodkendelsen, og at ansøger siden den seneste behandling havde ændret projektet, så både gyllebeholder og nye staldbygninger overholder afstandskravet til den beskyttede sø.

ØKs røde fulgte indstilling

Flertallet i Økonomiudvalget, bestående af Michael Harregaard Stegger (S), Christina Furholm Kjærgaard (S), Kirstine Bille (SF) og Heine Skovbak Iversen (B), fulgte 21. oktober 2026 indstillingen fra Natur-, teknik- og miljøudvalget.

Et mindretal i Økonomiudvalget bestående af Christoffer Pedersen (V), Kasper Kolstrup Møller (K) og Erik Poulsen (DD) ønskede også her at fastholde embedsværkets anbefaling om en godkendelse.

Trioen stillede op med følgende mindretalsudtalelse:

» (...) kan ikke godkende Økonomiudvalgets indstilling, da Natur-, teknik- og miljøudvalget nu flere gange har fået en meget grundig og klar redegørelse fra administrationen, som anbefaler udvalget at give miljøgodkendelsen, da det vurderes at ansøgningen er indenfor gældende lovgivning og retningslinjer. Dertil har ansøger siden sidste behandling ændret i sin ansøgning, så både gyllebeholder og nye staldbygninger overholder afstandskravet til beskyttet sø. Flytningen har også betydning for den landskabelige påvirkning, da gylle-beholderen flyttes nærmere eksisterende bygninger, hvilket administrativt vurderes til at give meget begrænset indblik til gyllebeholderen.«

Løftet op politisk

Sagen blev løftet til politisk behandling i Byrådet 29. april 2026 på initiativ af Enhedslistens Jesper Yde Knudsen, selv om afgørelser i denne type sager normalt træffes administrativt efter kommunens plan for, hvem der har ansvaret for at træffe afgørelser.

Forud for den politiske behandling fik embedsværket udarbejdet et eksternt advokatnotat om kommunens handlerum i sager om husdyrbrug og om, hvilke forhold der kan lægges vægt på efter loven om husdyrbrug.

Af notatet fremgår blandt andet:

»Det vil således være klart ulovligt fx at give en miljøgodkendelse, hvor husdyrbruglovgivningens afskæringskriterier i forhold til fx lugt ikke er overholdt. Gør en kommune alligevel det, det vil sige tiltager sig et råderum, som ikke findes på det pågældende felt, vurderer [advokaten], at kommunen vil være erstatningsansvarlig.

(…)

Med de tidligere anførte eksempler med lugt og landskab i betragtning vurderer jeg (advokaten) således, at en kommune vil være erstatningsansvarlig, hvis den træffer en afgørelse, hvor den giver en tilladelse, selv om lugtkriterierne ikke er overholdt, eller giver et afslag begrundet i lugtforholdene i en situation, hvor afskæringskriterierne for lugt er overholdt, men jeg (advokaten) ser ikke den samme risiko i forhold til et afslag baseret på de landskabelige forhold under en præmis, at den landskabelige begrundelse er reel og ikke blot dækker over, at man af andre grunde helst ikke ser projektet realiseret.«

Embedsværket fastholdt godkendelse

Embedsværkets samlede vurdering har gennem hele forløbet været, at ansøgningen overholder de lovfastsatte grænser, og at der derfor skulle gives en miljøgodkendelse efter loven om husdyrbrug til udvidelsen af svineproduktionen.

Ifølge sagsmaterialet vurderede embedsværket blandt andet, at projektet lå inden for grænserne for lugt og ammoniaknedfald, at trafikpåvirkningen ikke overskred det, der normalt kan forventes i landzone, og at byggeriet kunne opføres i naturlig tilknytning til den eksisterende bygningsmasse.

Flere omgange i udvalget

Sagen har været behandlet flere gange politisk.

Den 9. juni 2026 udsatte Natur-, teknik- og miljøudvalget sagen for at få belyst en række forhold, herunder skove, der er følsomme over for ammoniak, fritagelse fra afstandskrav til sø, beregning af grænser for belastning af overdrev og undersøgelse af arter, der er særligt beskyttede.

Embedsværkets efterfølgende gennemgang fastholdt, at de lovfastsatte grænser var overholdt.

Blandt andet vurderede embedsværket, at et § 3-overdrev ikke overskred grænsen for belastning, og at en nærliggende skov ikke fik en ammoniakbelastning over den konkrete grænse. For særligt beskyttede arter som stor vandsalamander og markfirben vurderede embedsværket, at projektet ikke ville påvirke yngle- og rasteområder negativt, og at der desuden kunne stilles krav om paddehegn ved anlægsarbejdet.

På mødet 11. august 2026 fremsatte flertallet i Natur-, teknik- og miljøudvalget for første gang forslag om afslag med henvisning til blandt andet § 3-overdrev, landskabelige forhold, lugtgener, trafik og afstand til en beskyttet sø.

Ny ansøgning ændrede ikke udfaldet

Sagen blev sendt tilbage til Natur-, teknik- og miljøudvalget, efter at der senere i august kom nye oplysninger fra ansøger.

Ansøgers rådgiver oplyste først, at man ville tilpasse projektet ved at fjerne den ansøgte gylletank. Den 20. august 2026 indsendte rådgiveren en revideret ansøgning, hvor gyllebeholderen i stedet blev flyttet til en anden placering på ejendommen. Dermed var der ifølge embedsværket ikke længere behov for fritagelse fra afstandskravet til en nærliggende § 3-beskyttet sø.

Den natur, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, er små og store naturområder, der ofte ligger mellem de dyrkede marker. Det vil sige enge, overdrev, strandenge, heder, søer og vandhuller, moser og kær samt vandløb.

Der har gennem de sidste 100 år været en markant nedgang i antallet af disse naturtyper, og det er derfor ved lov besluttet at beskytte naturen mod ændringer. Søer og vandløb blev beskyttet i 1972, moser i 1978, strandenge og heder i 1984 og ferske enge og overdrev i 1992.

Embedsværkets vurdering var samtidig, at den nye placering ikke ændrede det samlede billede af forurening fra støj, lugt og trafik, og at der derfor ikke var behov for en ny høring.

Landskabeligt vurderede embedsværket fortsat, at påvirkningen var begrænset.