Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune har godkendt et projekt for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Over Hornbæk, samt at fem kommunale bygninger skifter fra naturgas til fjernvarme.

Under høringen kom der et enkelt svar fra HMNGasNet, som ønskede at fastholde de kommunale bygninger på naturgas.

Men Randers Kommune står fast på projektet, blandt andet fordi det er i god tråd med kommunens klimaplan og målsætning om udfasning af de fossile brændsler i varmeforsyningen.