Politiforbundet har på sin hjemmeside offentliggjort navnet på den politibetjent, der omkom i tjenesten ved en ulykke på motorvejen ved Randers.
Det var den 35-årige politiassistent Bjarne Vibe Djernæs fra Østjyllands Politi. Han blev bisat i Sct. Mortens Kirke i Randers i går.
Bisættelsen foregik ved en privat ceremoni med deltagelse af kolleger, som også dannede en faneborg foran kirken.
Politiassistenten havde bopæl i Randers-bydelen Hornbæk.
Ulykken på motorvejen skete fredag 7. september, og undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.