Djurs Sommerland har gjort det endelige besøgstal op for sæsonen 2018 efter Halloween-ugen i efterårsferien.

Det endelige antal gæster landede på 817.952.

Dermed blev sidste års rekordsæson i år slået med 9.000 besøgende.

Nu gør parken klar til 2019 med en stor, ny forlystelse.

Det er en såkaldt gyro-swing. Den bliver Danmarks største af sin slags – og blandt de største i Europa.

Med 100 kilometer i timen svinger den 40 passagerer af gangen op i næsten 45 meters højde.