En medarbejder fra DSB kontaktede i går politiet, da to kvindelige passagerer i toget ikke havde købt billet, og den ene nægtede at oplyse ID til konduktøren.
En patrulje kørte til Randers Station, hvor de to kvinder nu befandt sig.
En 30-årig kvinde var hurtigt til at give sit navn og sin fødselsdato til politiet, mens den anden blev anholdt med henblik på at sikre hendes identitet.
Det fik den 30-årige til at fare op, og hun endte med at blive anholdt.
Da hun blev løsladt ved 20-tiden hamrede hun så hårdt på en dør på politistationen at den gik i stykker.
Det kostede hende denne gang en sigtelse for hærværk.
Politiet er stadig ved at prøve at finde frem til identiteten på hendes veninde.