To personer måtte i går morges køres til behandling på skadestuen efter et færdselsuheld i krydset Hadsundvej/Lindevej nord for Randers.Uheldet skete, da en 27-årig mand fra Øster Tørslev kørte fra Lindevej og ud på Hadsundvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt.Herved ramte han en bil, ført af en 58-årig kvinde fra Havndal, der kom kørende ad Hadsundvej mod syd.Der skete en del materiel skade, men ingen af de involverede kom alvorligt til skade.