Din Avis er taget på besøg i Værum hos Lis og Per Kauczki. Frisørparret lagde saksen på hylden i 1982 for at hellige sig et liv med dansktopmusik. Men det var egentlig ikke det, der var meningen, fortæller de. De kunne bare godt lide at synge og spille musik.Siden de to var 12 og 15 år, har musikken og sangen fyldt deres liv.Da Lis var knap 12 år, mødte hun en dag Per, der havde været ude og cykle cross i Lilleskoven i Silkeborg sammen med sine kammerater.”Jeg havde vel faldet eller noget, for jeg var fyldt med blade, grannåle og fnuller Vi stod ved garagerne, og så kom en flok piger hen til os. Lis begyndte at børste skidtet af mig, og vi fik et godt øje til hinanden. De næste to uger fulgte jeg hende hjem fra fritidsklubben hver dag”, husker Per og griner ved tanken. Han kigger på Lis som smiler. Hun fortsætter:”Og efter de to uger spurgte han mig, om vi skulle komme sammen, ellers gad han da ikke følge mig hjem mere”, griner hun.Per griner:”Ja jeg skulle, da vide om jeg fik noget ud af min anstrengelser, men hun sagde heldigvis ja, og vi har været sammen lige siden”.De to kigger på hinanden og smiler – der er ingen tvivl om, at det var det helt rigtige valg de to traf dengang.