Regeringen er netop fremkommet med den nye ghettoliste – altså en liste over boligområder, der er særligt belastede, og hvor indvandrere har klumpet sig sammen for at undgå eksponering mod det danske samfund.Og listen indeholder en nyhed for Randers. Området omkring Glarbjergvej er nu officielt Randers’ første ghetto. Det kommer ikke bag på mig, for vi har her i byen i mange år kunnet se problemerne med uintegrerede indvandrere vokse byen over hovedet. Flertallet i byrådet har set stiltiende til, mens tingene bare er blevet værre og værre. Det, der kan undre mest, er derfor, hvorfor Randers først nu har et boligområde, der formelt lever op til ghetto-kriterierne, for ghettoer har vi de facto haft længe.Derfor må vi også nu gribe i egen barm og forsøge at vende udviklingen. Dansk Folkeparti stiller op til byrådet på en hård men retfærdig integrationslinje i kommunen. Vi vil ikke acceptere kriminalitet. Vi siger nej til positiv særbehandling af indvandrere. Vi siger stop til modersmålsundervisning. Vi siger nej til asylcenter i Randers. Vi siger kort og godt: lad os tage fat om nældens rod, og sætte en stopper for den udvikling, der er med til at ødelægge vores by.Anders Primdahl VistisenByrådskandidat for DFEnergivej 548920 Randers NV