”Jeg er rigtig glad for, at vi har så gode kulturby-projekter, at de har fået midler fra Kulturby 2017. Rigtig mange projekter har søgt, og nu har fondsbestyrelsen blåstemplet en række af vores projekter. Det er for mig et udtryk for, at vi har meget dygtige kulturinstitutioner,” siger Mogens Nyholm, formand for kultur- og fritidsudvalget i Randers Kommune.Blandt de projekter, som har fået tildelt Kulturby 2017 midler, er ”De syv Dødssynder”. Her er Randers Kunstmuseum tovholder på vegne af en række kunstmuseer i Region Midtjylland og har fået 150.000 kr. til projektudvikling. De syv dødssynder består af en udstillingsrække, hvor temaet er de syv dødssynder, ligesom der vil være workshops, aktiviteter og events med det formål at nytænke, hvad en dødssynd er i det 21. århundrede.