Ringen er – måske – sluttet. Efter mange år udenbys er Hans Peter Rasmussen tilbage i Randers.Hans Peter Rasmussen, 55 år, i 1979 udlært hos Randers Sport i Brødregade, som ung både håndbold- og fodboldspiller i Freja og søn af tidl. bagermester Rasmussen på Energivej i Randers, bliver ny direktør i Randers FC.Jacob Nielsen, direktør i Randers FC siden 1. januar 2003, er nu hos AGF, og Hans Peter Rasmussen er iflg. avisens informationer manden, der skal køre Randers FC videre.Hans Peter Rasmussen, i sine unge dage kendt som ”Bager”, kommer fra job som bl.a. administrerende direktør i Sport Danmark A/S, det tidligere Sport Master, og har tidligere siddet i chef-/direktørroller hos Magasin, Bilka, Inter Sport, Hummel og Føtex.  I to meget korte perioder har han desuden været leder i Randers-forretninger, bl.a. en sportsforretning ejet af Hansen Møbler. I sin sidste tid hos Sport Danmark var Hans Peter Rasmussen dog ikke topfigur. I september 2013 valgte han – jvf pressemeddelelse fra dengang – ”i samråd med bestyrelsen” at overdrage ledelsen til Jens Høgsted og selv fortsætte sm bestyrelsesmedlem.I Randers FC skal han primært arbejde kommercielt, idet salgschef Lotte Fromholt er gået ned på tre-dagesuge, og Svend Lynge Jørgensen, der p.t. fungerer i rollen som arbejdende bestyrelsesformand, er fortrøstningsfuld ved at have sportschef Peter PC Christiansen og træner Colin Todd til at tage sig af det sportslige, som Jacob Nielsen som så meget andet også tog sig af, da han var direktør.Svend Lynge Jørgensen orienterede ved sidste hjemmekamp mod OB om, at man håbede at kunne præsentere den nye direktør ved næste hjemmekamp, som er fredag 19. september mod Silkeborg.Svend Lynge Jørgensen sagde før OB-kampen, at afløseren var fundet, men at kontrakten ikke var underskrevet endnu. Formanden udtalte da, at han forventer, at den nye direktør kan begynde i jobbet 1. september.Ifølge Svend Lynge Jørgensens info dengang kommer den nye direktør fra et job indenfor sportsverdenen.”Men han er ikke kendt i den brede offentlighed og har ikke tidligere haft med fodbold at gøre,” sagde Lynge Jørgensen.